Mere om Automationsteknolog
Du programmerer robotter og maskiner, så fabrikker kan køre af sig selv.
Om uddannelsen
Som automationsteknolog lærer du at styre maskiner og robotter med computere. Du programmerer, kobler ledninger og sensorer til og finder fejl, når en produktionslinje står stille. Du arbejder både ved computeren og ude ved maskinerne, og du kommer i praktik i en virksomhed. Det er tit et job med travlhed, når noget går i stykker, og fabrikken skal hurtigt i gang igen. Det passer til dig, der kan lide teknik, logik og at se noget bevæge sig, fordi du har programmeret det.
Hvad kan du bruge den til? Du kan arbejde i fabrikker, hos firmaer der bygger maskiner og robotter, eller i forsyningsselskaber som vandværker og fjernvarme. Du kan også læse videre til fx professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration.
Varighed: 2 år
Jobs og arbejdspladser
Arbejdspladser: Fabrik, Robotfirma, Maskinfabrik, Vandværk, Energiselskab
Løn efter uddannelsen
ca. 49.900 kr. om måneden før skat
De fleste tjener mellem 42.260 kr. og 60.132 kr. om måneden.
For de voksne: sådan er tallet regnet
Median pr. måned før skat. Løn for jobfunktionen – alle i jobbet, ikke kun dem med uddannelsen: Teknikerarbejde inden for det elektroniske område, 2025.
Kilde: Danmarks Statistik: LONS20: Løn efter arbejdsfunktion (DISCO-08), alle sektorer
Job eller ledig?
Ud af 10 med samme uddannelsesniveau har ca. 9 et job. Resten er fx under uddannelse, syge, på pension eller ledige.
Går uden arbejde: 3 % (tal fra 2025)
Kilde: Danmarks Statistik: AUL08: Fuldtidsledige efter højeste fuldførte uddannelse
Sådan kommer du ind
Du kan komme hertil fra: STX – almen studentereksamen, HHX – handelsgymnasiet, HTX – teknisk gymnasium, HF – 2-årig, EPX – ny erhvervsrettet gymnasieuddannelse, Elektriker, Industritekniker, Højskole, Sabbatår med arbejde, Sabbatår med rejse, EUX – faglært og student
- Du skal have en studentereksamen (fra STX, HHX, HTX, HF, EUX eller EPX)
- I 2025 kom alle ind, der opfyldte kravene
- Din gymnasiale eksamen skal give adgang hertil
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet: Optagelse på videregående uddannelser (kvote 1 og 2)